
Kundeserviceaward 2023
VELKOMMEN!
I er nu med i Kundeserviceaward 2023! Mens I venter på at få jeres eget unikke deltagersite, kan I finde alt relevant information her på siden. I kan bl.a. læse om hvad I skal levere, se en tidsplan med deadlines og læse mere om, hvad I får ud af at deltage. Læs gerne indholdet godt igennem, og vigtigst af alt, ræk ud hvis du har spørgsmål. Du finder vores kontaktoplysninger her.
Vi glæder os til at teste og score din serviceoplevelse, og give jer indblik i, hvordan jeres kunder oplever at være kunde hos jer!
ALT DU SKAL VIDE
Hvad er Kundeserviceaward 2023?
Som deltager i Kundeserviceaward får du konkrete indsigter, der afdækker hvordan din service performer på tværs af kanaler. Målingen er den mest objektive på markedet, og du er derfor garanteret direkte adgang til ærlig, brugbar feedback fra dine kunder, så du rent faktisk bliver i stand til at skabe forandring.
På baggrund af de kundeemner som vi modtager fra jer, foretager vi 50 telefoniske interviews med jeres kunder som har været igennem køb, betaling eller support. Desuden foretager vi 50 mysterybesøg på jeres hjemmeside. Vi undersøger samtidig jeres interne servicefokus med inputs fra medarbejdere på alle niveauer, lige fra lederen til frontlinemedarbejderen som snakker direkte med jeres kunder. Outcome er en individuel rapport med vores bedste råd og værktøjer til, hvordan du forbedrer både delene og helheden af din serviceoplevelse. I rapporten får du desuden benchmarks fra branchen, så du kan se, hvordan du performer i forhold til dine konkurrenter.
Hvad får I ud af at deltage?
Når I deltager i Kundeserviceaward 2023 får I…
Konkrete indsigter som kan bruges til at forbedre jeres kundeoplevelser allerede i morgen. Indsigterne leveres i en individuel rapport, som viser jeres performance i de enkelte kanaler og på tværs.
Benchmark for branchen, så I kan måle jeres nuværende performance op mod jer selv og jeres konkurrenter.
Idebank der indeholder inspiration fra andres daglige arbejde med at forbedre kundeoplevelsen.
3 konkrete anbefalinger til indsatser, som du bør igangsætte, på baggrund af din services’ performance.
Jeres helt eget deltagerunivers, hvor I kan finde alt den information I brug for. Hjemmesiden kan desuden bruges internt til at gøre opmærksom på jeres deltagelse.
Mulighed for at vinde 6 forskellige priser, som sætter fokus på den gode kundeoplevelse.
Tidsplan og deadlines for deltagelse.
Kundeemner
Senest fredag d. 4. august skal vi modtage dine kundeemner som for nylig har været i kontakt med jeres telefoniske service i forbindelse med køb, betaling eller support. Emnerne må max være 3 måneder gamle, og må ikke trækkes fra én eller få dage. Vi skal bruge mindst 300 emner for at kunne gennemføre 50 interviews.
Email og fornavn på dine kollegaer
Når vi måler din virksomheds interne serviceparathed sker det ud fra en survey, som mindst 10 medarbejdere skal besvare. Vi skal have svar fra alle organisatoriske lag, dvs. direktører/ledere, mellemledere, callcentermedarbejdere og andre.
Hjemmesideadresse og evt. kundelogin
Vi skal bruge den URL/link, vi skal teste din digitale serviceoplevelse på. Vi vil desuden meget gerne have dine input til hvilke handlinger, dine kunder oftest foretager sig på din hjemmeside i kategorierne køb, betaling og support. Kan man logge ind på en “Min side”/kundeunivers, anbefaler vi, at du opretter et dummylogin, så vi bedst kan teste den reelle kundeoplevelse.
Sådan uploader du kundeemner og andet materiale
På jeres deltagersite finder I et link til jeres Sharepoint, hvor I kan uploade materiale som beskrevet ovenfor. Vi skriver til dig, så snart deltagersitet er klar.
The name of the game
Priserne i Kundeserviceaward 2023
Download dummyrapporten og se hvad I får ud af at deltage!
Hvis du allerede nu vil se, hvilke elementer jeres rapport kommer til at indeholde, kan du downloade vores dummyrapport her:
Hent jeres rapport på deltagersitet.
Jeres individuelle rapport vil være klar i slutningen af oktober, når vinderne offentliggøres på Customer Day 2023. Det vil ligeledes være her I kan downloade vindermateriale, hvis I er så dygtige at vinde en pris.
Har du spørgsmål til jeres deltagelse?
Så tøv ikke med at række ud til os. Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Christian Helm
Projektleder, Kundeserviceaward 2023
50 50 47 30
Emma Munk
Projektleder, Customer Day 2023
27 36 49 02